Thomas_Eje

Festtaler til enhver lejlighed.

Jeg laver festtaler til mange forskellige formål. Bryllupstaler er et hit men også mange andre typer af taler, laver jeg. Runde fødselsdage kommer vi ikke uden om.  Konfirmation – kobberbryllup, sølvbryllup og guldbryllup for blot at nævne nogle. Men når du nu er på denne side, ja så ved du allerede, hvad du skal holde tale om.

Jeg får ofte at vide, at jeg er god til at lave taler. 
Ofte laver jeg taler til folk, der tit står foran mange mennesker for at holde tale eller foredrag. Men denne fest – uha!!  - Det går ikke.

Der er nerver på. Hvad skal jeg sige og sådan kører den. Det er her jeg kommer ind. Jeg står udenfor og kan se det hele fra en anden vinkel.

Som jeg tit siger – når du står foran de 300 mennesker i den og den hal, ja så ved du, hvad du taler om. Det er måske arbejdsrelateret. Du er ikke i tvivl om, hvad du skal sige.

Derfor laver jeg en tale som du selv kan stå inde for.

Det med følelser og lignende bliver mere naturligt, når jeg blander noget sjovt sammen med det.

Her til festen laver jeg en tale. Det er mig, der laver den sjov. Det er mig der får det alvorlige med og jeg elsker, hvis jeg får lov at bruge hele registeret – og derved opnå både grin og rørte tårer. Alt sammen ud fra dine oplysninger. Så det bliver din tale.

Festtaler til enhver lejlighed

Jeg plejer at sige: Det er dig, selv der har skrevet talen, jeg har bare rettet lidt til. Jeg har ingen behov for at få anerkendelse af dine gæster. Det er din tale. Det er din humor jeg bruger. Når du taler, skal gæsterne ikke være i tvivl om, at du selv står inde for de ord, der kommer ud af munden på dig. Det er jo også dine stikord jeg bruger.

Hvis du ønsker en tale er du meget velkommen til at sende oplysninger til mig. 
Jeg er klar og hvis der er nogle spørgsmål vedrørende de fremsendte oplysninger, ja så ringer jeg til dig og vi finder sammen ud af det.

Samtidig kan vi også få lagt stilen i talen. Skal den være alvorlig, sjov, en griner eller lidt blandet. Der bestemmer du. Du ved, hvad ofret synes om.

Jeg laver mange taler på vers. Mange synes, at det er lettere at fremføre en sådan. Denne stil er meget populær, specielt hvis man er lidt nervøs for at holde talen. Så falder det lettere at fremføre den, når den er skrevet på vers med sjove rim.

Husk – jeg tager humor alvorligt!