Den der åbner ballet er værten. Værtens festtale eller skal vi bare kalde den for tale, bruges først og fremmest til at byde velkommen og vi håber at vi får en god fest m.m.

Samtidig introducerer værten aftenens toastmaster, som holder styr på det hele. Nogle magter ikke at holde sin pligttale og springer over. Men læs afsnittet under: hvordan skriver jeg selv min festtale – der kan du få gode ideer til, hvordan en festtale kan bygges op og hvordan du kan folde dig helt ud som festtaler eller hvordan du med ganske få ord, for sagt bare en lille smule og derved får overstået din pligt, som festtaler.

Den næste der får ordet er toastmasteren. Toastmasterens første opgave er at orientere om aftenens forløb og gøre sig selv bekendt, således at evt. personer med uanmeldte indslag – festtaler – festsange ved, hvem de skal henvende sig. Toastmasteren har som regel også en tale, men den kommer først senere, idet man ikke har flere der skal sige noget før forretten er ”overstået”. Det er så toastmasterens opgave at introducere alle fremtidige talere. Endvidere skal han gøre det klart, at hvis man har et uanmeldt indslag – en festtale – ja så SKAL han orienteres. Det gælder selvklart også for festsange.

Brudens far er den første, der holder sin festtale eller bryllupstale som det hedder i dette tilfælde. Han har jo helt frie tøjler i sin festtale men det vil være naturligt at drille datteren lidt med hændelser i barndommen og voksenliv. Dernæst skal brudgommen vel også bydes velkommen, selv om han ikke er god nok til datteren (undskyld) – en festtale skal naturligvis bruges til at byde ham velkommen i familien og det er da selvfølgelig også den bedste svigersøn man kan forestille sig. Endvidere indeholder en festtale også en hilsen til gommens familie. Men hvad brudens far ellers siger, ja det bestemmer han selv. Hvis han er lidt på glatis, ja så kan han kigge under – hvordan skriver jeg selv min festtale – her kan man/du/I hente hjælp – også til bryllupstalen.

Så er det brudgommens tur til at holde sin bryllupstale – tale til bruden – tale til sin nye kone. Den gamle er skippet. (undskyld igen) . Nej selvfølgelig er han forelsket og han erklærer sin store kærlighed til hende. Han takker også brudens forældre fordi han måtte få lige netop deres datter. Når disse to ting er overholdt, har brudgommen fuldstændig frit spil. Det er op til ham selv, hvordan han griber det an. Han kan drille hende med hendes shoppinggen, hendes dårlige bilkørsel men også deres romantiske ferier, som de har haft sammen, men som sagt er der ingen faste regler. Skal festtalen være en griner eller skal festtalen være en romantisk kærlighedserklæring. Er du i tvivl – så kig under: hvordan skriver jeg selv min festtale.

Forloveren er den næste i rækken. Han fortæller typisk i sin festtale, om sit venskab med gommen, driller ham og fortæller måske, at han er misundelig. Det gør han så ikke hvis hans kone er med. Men i korte træk fortælles om tilværelsen som ungkarl som ulykkeligvis – undskyld – lykkeligvis er forbi nu og parret ønskes alt godt i fremtiden.

Den næste festtaler er brudens far, der drillende vil fortælle om de unoder hans datter har. Pas på – hun ved hvad hun vil – og det kan jo være ret skræmmende. Selvfølgelig er det i en morsom, lunefuld tone og brudens fars festtale kan indeholde alt mulig, som lige netop han synes er det rigtige. Men også her gælder det. Er du i tvivl om, hvad du skal sige så kig på siden: hvordan skriver jeg selv min festtale.

Den sidste i rækken er bruden. Det er blevet mere og mere normalt, at bruden også holder en festtale til sit bryllup. Man plejer at sige, at den skal omhandle hvordan de mødtes, hvor meget hun elsker ham og hvor glad hun er for ham i det hele taget. Måske også hvordan frieriet forgik. Men jeg synes, at bruden har fuldstændig frit spil og har samme ret til at komme med en sjov drillende festtale – akkurat som alle andre. Det skal ikke være så stift og måske lidt kedeligt. Nej det skal være sjovt og festligt at holde en bryllupstale – også fra bruden. Min side: hvordan skriver jeg selv min festtale – kan også her give ideer som kan være nyttige for at få en festtale – der rammer plet.

Dette var lidt om rækkefølgen. Men hvorfor følge den? Jo fordi tradition siger det og fordi traditioner, også inden for festtaler er værd at holde i hævd. Jeg vil dog understrege at også andre familiemedlemmer har ret til at holde en festtale ligesom venner også kan have lyst til at fyre en bryllupstale af. Her er det dog meget vigtigt at toastmasteren får det at vide, idet han/hun skal kunne strikke det hele sammen, så tiden overholdes. Husk vi skal danse brudevalsen inden klokken tolv – så går det ikke, at festtaler ødelægger noget for brudeparret og toastmaster.

At stå med hænderne i lommen under talen er ikke specielt godt. Nu om dage er det helt naturligt, at tage festtalen med ind – måske lave små kort – så har du dem i hånden og kan støtte dig til dem. Så ved du, hvor du har dine hænder. Ellers kan man jo lave lidt fagter med hænderne for ligesom at understrege det du siger i din festtale.

Hvis det er muligt at virke afslappet, vil det præsentere festtalen rigtig godt. Ikke virke ligegyldig – men afslappet. Det også vigtigt at tænke på tempoet i talen. Før omtalte pauser har stor betydning for det. Selvom man er nervøs er det vigtigt, at man ikke skynder sig gennem talen. Det er meget vigtigt at man ikke japper det igennem, så ingen forstår hvad du siger, når du holder din festtale. Når man holder tale er det vigtigt, at man sikrer sig at alle kan høre hvad man siger. Man kan starte ud med, at spørge om alle kan høre mig og i sjov tilføje – kan alle se mig. Hvis man undervejs bliver afbrudt af en, der råber at man skal tale højere, skal man ikke føle sig forstyrret. Derimod bør man tage det som et udtryk for, at folk faktisk synes man er interessant og gerne vil høre hvad man siger. Man kan også komme ud for at der sidder nogle og snakker nede i det ene hjørne ved bordet. Dem kan man lukke munden på ved at sige – kan I høre mig ligeså godt – som jeg kan høre Jer. Så vil folk grine og dem der talte, vil holde deres mund.

Hvis man har valgt at inddrage små vittigheder eller sjove fortællinger om festens hovedperson, er det vigtigt at man lader folk grine færdigt, inden man fortsætter sin festtale. Det har også noget med tempoer at gøre. Ellers kan man risikere, at folk ikke får sammenhængen med, ikke forstår pointen og talen kan komme til at miste et vigtigt element.

Undervejs i talen er det vigtigt. ikke blot at have øjenkontakt med den, festtalen primært er rettet til, men at man også ser ud over gæsterne. Dette vil betyde at gæsterne føler sig inddraget. I virkeligheden er det også gæsterne man holder festtalen til/for. Selvklart er det konfirmanden – brudeparret – fødselaren din festtale er til, men den er faktisk også til gæsterne. Det står for min egen regning. Hvis man i sin tale har valgt at tale om andre personer end hovedpersonen, så som hovedpersonens børn, kone eller andet, bør man rette blikket mod de omtalte.

Som afslutning på din festtale beder du gæsterne rejse sig og skåle for hovedpersonen, det er en måde at slutte sin festtale på og hvis der ryger et hurra med oven i købet – ja så kan det jo blive helt festligt.

De fleste er nervøse for at holde en festtale – men min erfaring siger mig, at hvis man er godt forberedt og ved hvad man skal sige, ja så er det egentligt ikke så svært. Derfor er det en god ide at bruge en professionel festtale skriver, så du er sikker på, at du har DET, der skal siges. Hvis du har den rigtige tekst, som du kan stå inde for, ja så går det meget nemmere.

Når du skal skrive en god festtale skal du sørge for at den har et indhold – en rød tråd – så den fanger folk.

• Hvad skal den indeholde?
• Skal det være en ”griner”?
• Skal den være romantisk – så vi i din festtale kan få en lille tåre frem?
• Skal den være alvorlig?
• Må jeg blande det lidt sammen – så festtalen bliver både sjov og alvorlig?

Ja som du kan se, er der en del spørgsmål der hober sig op. Men frem med computeren, tryk på start – og du er i gang med din festtale.

Start med at skrive tale til far og mors sølvbryllup – Erik og Bentes bryllup eller hvad det nu er for en fest du skal bruge din festtale til – som overskrift, og skriv derefter alle mulige episoder ned, som du synes kunne bruges i en festtale. Måske vil du drille og du finder noget frem om offerets færdigheder inden for bilkørsel eller du skriver om den dejlige ferie i var på sammen. Du skriver om fartbøder eller hendes hang til at handle og køre dankortet varmt. Der er frit slag.

Lad dig ikke begrænse af hvad du tror, kunne komme med i talen eller ej, skriv alle episoder ned. Sjove, romantiske eller alvorlige ting. Måske bruger du dem når du går i gang med den rigtige tale. Dette er bare stikord til festtalen. Festtalen former du når du har skrevet det ned, som du måske vil bruge.

Du kan – hvis du er blank – det er man tit når man lige står og skal bruge historier – ringe til venner og familie og spørge, om de har noget på offeret. Måske vil de selv bruge det i en festtale – deres egen festtale – måske har de en rigtig god historie.

Når du har skrevet alt det ned, som du mener kunne bruges i din festtale – ja så er du faktisk klar til at gå i gang.

Du starter med en sjov indledning. Find et eller andet du synes kan være sjovt. Hvis du kan få folk til at grine allerede i starten, kan du være sikker på, at de hører efter. Samtidig betyder det også, at du føler dig mere veltilpas og måske tænker, okay, det her går vist meget godt. Så er nervøsiteten væk og det vil gå godt for dig, at holde denne festtale, som du jo har lagt en del hjerte og tid i.

Så skriver du lidt om offeret, som du kan drille vedkommende med – på en kærlig måde naturligvis. Ironi og ikke mindst selvironi kan være et godt våben. Men det kan selvfølgelig også give bagslag. Men du kender jo personen, så du ved hvor meget han/hun kan tåle – når det drejer sig om en festtale.

Du piller de stikord ud, som du har skrevet ned – som før beskrevet. Her vælger du det, du kan bruge og hvis du har mulighed for det, ja så skriver du det i kronologisk orden. Vi starter med dengang vi var yngre og slutter i dag – hvor festtalen holdes – og ofret fejres. De ting du bruger fra dit første notat kan du så krydre med lidt sjovt. Måske du har en lille vittighed der passer til og som kan få folk op på mærkerne. Jeg bruger dog ikke vitser i mine festtaler, idet jeg føler at hvis jeg gør det, er det lidt billigt at ”bare” fyre en vits af – men hvis man er uøvet og mangler lidt fyld, ja så har du den mulighed.

Når du har brugt det du synes, der på nuværende tidspunkt er vigtigt, ja så skal du til at runde af. Det er en god ide, at en festtale også afsluttes med noget sjovt. Det som folk husker, er som regel indledning og afslutning. Kan du finde på en original måde at slutte din festtale på, vil det helt sikkert give kegler.

Men husk, at det er det at du holder talen, der vil blive husket og nogle festtaler er gode andre er knap så gode, men det er tanken der tæller og hver fugl synge med sit næb – også i en festtale.

Hvis du efter dette, ikke mener at du er klar til at skrive din egen festtale – ja så er du meget velkommen til at kontakte mig – for jeg skriver gerne talen for dig. Festtale er for mig en dejlig udfordring – men nu kan du jo prøve – går det ikke, ja så er du velkommen.

Alle kender også blå mandag – husk !! – tag ikke for mange penge med i Tivoli eller andre steder, hvor I holder Jeres blå mandag. Vi vil ikke friste lommetyve – så pas på.
Til konfirmation og Nonfirmation er det meget brugt, at synge en festsang til at fejre konfirmanden på dagen. Hvordan får man fat i en sådan. Der er noget der hedder gratis konfirmationssange, hvor nogle vælger at plukke generelle vers ud – og en sådan sang koster en del penge selv om det hedder gratis konfirmationssang.

Det er ikke rimeligt, når det hedder gratis. Men vi mennesker er jo nemme at lokke. Hos mig kan du få lavet en personlig festsang – konfirmationssang til konfirmanden. Klik på: hvem er jeg, hvor du finder mine priser på sjove personlige konfirmationssange.

Det hører sig til, at konfirmanden rejser sig og siger tak for gaver og festsange når middagen er ovre men langt de fleste orker det ikke. Måske er de for generte. Det er helt normalt.
Så kan man ty til en takkesang som jeg selvfølgelig også er mand for at lave. Prisen kan måske virke lidt høj og jeg vil da straks tilbyde konfirmanden en gratis konfirmationssang – og når jeg skriver gratis, ja så mener jeg naturligvis gratis.

Du kan – under – gratis sange – se sangen og den er som andre gratis festsange lidt universal, så de fleste kan bruge den. Ikke en personlig gratis festsang – men måske. Kig på det og kan du bruge den, ja så kopierer du den bare og så håber jeg at du får glæde af den.

Men ellers er det tid for far og mor at bestille en festsang til konfirmationen. Kig dig omkring på min hjemmeside og se om der er et eller andet, der kan friste. En gratis konfirmationssang er det ikke men til gengæld er den sjov og personlig. Og ikke nok med konfirmationssang så laver jeg også taler, så hvis det kunne være interessant så kontakt mig blot og vi finder ud af noget. - Se så at få bestilt noget !!

Husk:

Hvad enten det er en Festsange – bryllupssange – konfirmationssange – fødselsdagdsange – sange – barnedåbs sang – sang til sølvbryllupsfest – guldbryllupssang – 60 års fødselsdagsfest – fødselsdags festsange – festsange – sange – festsange – lejlighedsange – ja så kom blot til mig og vi finder “Sangen” der rammer plet!

Kontakt mig:

Stig Buus Nielsen – Rolighedsvej 2 – 4000  Roskilde - Tlf.: 4632 1770 / 2452 3255
E-mail.: kontakt@festtale.dk eller ved at bruge min kontakt formular her »

Borgerlig konfirmation

Den borgerlige konfirmation blev indført i 1915 for de unge, der ikke ønskede at blive konfirmeret i Kirken. Det var en  højtidelig begivenhed typisk med tale af en politiker eller en anden kendt personlighed, samt musik eller anden underholdning. Den borgerlige konfirmation holdt dog kun indtil 1922 simpelthen på grund af at der ingen opbakning var. I dag kan man sige at den er afløst af  ”nonfirmation”, som egentlig bare er at man holder festen men der er ingen kirkelig handling indvolveret.

Det er typisk at man bliver konfirmeret i foråret, hvor det typisk er mellem påskeferien og frem til sidst i maj måned de fleste foregår. Dette er måske afledt af at påsken er  en anden kristen tradition som holdes i hævd.

Husk:

Hvad enten det er en Festsange – bryllupssange – konfirmationssange – fødselsdagdsange – sange – barnedåbs sang – sang til sølvbryllupsfest – guldbryllupssang – 60 års fødselsdagsfest – fødselsdags festsange – festsange – sange – festsange – lejlighedsange – ja så kom blot til mig og vi finder “Sangen” der rammer plet!

Kontakt mig:

Stig Buus Nielsen – Rolighedsvej 2 – 4000  Roskilde - Tlf.: 4632 1770 / 2452 3255
E-mail.: kontakt@festtale.dk eller ved at bruge min kontakt formular her »

Melodi: Jeg har min hest jeg har min lasso
Tekst: Victor Skaarup
Musik: Sven Gyldmark

En vaskeægte cowboy,
der rider dagen lang,
han hviler ud ved bålet
og synger denne sang:
Jeg har min hest, jeg har min lasso.
Jeg har en sweetheart i El Paso.
Min bedste ven var indianer,
han blev den sidste mohikaner.

Her har vi ingen cowboy,
her lyder ingen skud,
men her er livet dejligt,
når bøgen springer ud:
Jeg har min hest, den hedder Skimmel
og der er sol på Danmarks himmel.
Når andre priser fjerne steder,
så synger jeg om min glæder.

Jeg rider hele dagen,
og solen brand er slem,
men når det så bli’r aften,
ta’r jeg min banjo frem.
Så synger jeg om smukke kvinder
af dem, man kun i Texas finder.
Min heste den elsker banjoklangen.
Den står og vrinsker med på sangen.

Når glade lærker jubler
og himlen er så blå,
så ta’r jeg ind i skoven,
der er så skønt at gå:
Måske man tænker på en pige
her i naturens grønne rige.
Og der fra fjorden blinker vandet,
jo, der er dejligst her på landet.

Jeg kender bare Danmark,
men det er nok for mig.
Mit fødeland jeg elsker,
jeg kender hver en vej:
Se, kornet bølger blidt for vinden,
og solen kysser mig på kinden.
Hver sommer kommer de tilbage,
de lyse nætter, lyse dage.

Melodi: Bamses fødselsdag

Den rare gamle bamsebjørn, som alle børn jo kender
han skulle holde fødselsdag for alle sine venner,
sikken mægtig fest de får, bamse bli’r 50 i år -
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og uglen fløj fra træ til træ og råbte hele natten
I morgen skal der være fest hos bjørnens klokken atten,
bamse, bamse, bamsefyr, fødselsdag hos bamsedyr,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og ræven skulle skaffe kød og være kogemester
og bage brød og lave mad til alle bamsens gæster.
Hele skoven skal til fest, bamse han er hædersgæst,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og ræven gik til bondens gård på sine raske fødder,
han skulle bruge otte høns og mange gulerødder -
bamse, bamse, bamse grå, stegemad skal bamse få,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og dagen kom med fuglesang, der var et helt orkester,
om bamse gik og hilste på på alle sine gæster,
Bamsefar, goddag, goddag, det er bamses dag i dag,
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Og harefar og haremor de kom med fire krukker,
og det var blåbærsyltetøj med dejlig meget sukker.
Syltetøj med sukker i, det kan alle bamser li’
hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar.

Tusind tak for den dejlige sang, den tog virklig kegler i bowlingklubbens 10 års fest.

Med venlig Strike

Thomas

Tekst: Arvid Müller

Jeg er degn i Nørre Bjært, tag De den som givet,
jeg har set og hørt og lært mange ting i livet.
Kærlighed især,
den kender jeg, hør her:
Inde midt i skoven på en bænk der sidder to
månen den er oppe, el´s er alting gå´t til ro,
pigen siger nej, men hun vil hel´re sige jo,
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Borte mellem træerne der risler der en bæk,
pigen hun vil spejle sig i vandet og er væk,
ungersvenden lægger sig og lurer bag en hæk,
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Det gør I – det gør jeg,
men vi gør det godt nok hver for sig !
Buskene de rører sig, men bænken den er tom,
pluds´lig stikker pigen ho´det frem og siger “Kom” !
Ungersvenden ved, at alle veje før´ til Rom,
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !

Så bli´r de trolovede, kærlighed´n bli´r plejet,
men hvad de kan nå ved det, er jo ikke meget.
Derfor står hun brud,
før året rinder ud:
Klokkerne de ringer, og kareten kører frem,
der er strøet blomster hele vej´n fra hendes hjem,
øjnene og ørene på folk de står på klem -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Bruden er i myrter og i dejlig crepe de chine,
hun går op ad kirkegulvet bly som en kanin.
Gommen slår et smæld med tung´n og tænker: “Den der fin !”
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Det gør I – det gør jeg,
men vi gør det godt nok hver for sig !
Bruden siger ja, og præsten slutter deres pagt,
gommen han er fra den a´ , og nikker kuns i takt,
han har allerede ikke no´et at sku´ ha´ sagt -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !

Året går, som det nu kan, og som man ku´ vente:
Lidt før tiden hæver man kærlighedens rente.
og til fastelavn
skal barnet ha´ sit navn:
Mor´en hun er stolt, for præsten roser hendes barn.
Hvad skal stumpen hedde? Jo hun sku´ da hedde Kar´n.
Smeden han står fader – han ser ud, som han var far´n,
og det er han jo,
ja, det er han jo !
Så er der jo gilde, og det holder man på kroen,
desværre må betjenten hurtigt fjerne en person,
de´r fa´ren, altså fa´ren, ham der er i troen -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Det ved I – det ved jeg,
men vi tier godt nok hver for sig !
Ellers går det hyggeligt man får sig et glas vin,
stemningen er munter, og musikken den er fin,
smeden han er med, han spiller Anden Violin !
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !

Nå, men på Gud Amors bud, hvem kan så forhindre,
de har holdt hinanden ud 25 vintre.
Så skal vi på ny
til fest i vores by.
Flagene de blafrer bag hvert eneste stakit,
der er rejst en æresport i guld og rødt og hvidt,
vejret det er dejligt, eller også er det skidt -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Alle gratulanterne de vimser rundt som møl,
gaverne beundres, der er pæne ting i søl´,
manden siger tak, men han vil hell´re ha´ en øl -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Det vil I – det vil jeg,
men vi vil det godt nok hver for sig !
End´lig henad tolv så går familien, det var rart,
(og) konen går i seng og siger: “Kommer du så snart ?”
(men) Jeppe han er svær at få i kassen, det er klart,
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Årene går vid´re, og der går mange flere,
indtil pluds´lig manden så ikke er der mere.
Alle sukker “Ak !”
og konen siger “Tak”.
Skolelære´n klæ´r sig i sin sorte høje hat
og går hen og taler smukt til den, som er forladt,
han har ellers altid sagt, at manden var et skvat -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Klokkeren han ringer til den store cer´moni,
hele sognet møder, det vil sige, de´r fordi,
der er fælles kaffebord, så snart det er forbi -
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !
Det gør I – det gør jeg,
men vi gør det godt nok hver for sig !
Nå, men så omsider falder konen lidt til ro,
præsten får en tier, for hans tale var så go´,
degnen han må nøjes med en krone eller to !
sådan er´ed jo,
ja, det er´ed jo !

Venlig hilsen

Lillian