Hvis du kan, er det da den du skal bruge. Ja det kræver selvfølgelig også at du kan lide den. Festsange kan jo synges på næsten en hvilken som helst melodi, men det er jo en fordel, hvis man kender den.

Kender du den?

Min Amanda var fra Kerteminde,
og hun kom til København i fjor
sikke hendes øjne kunne skinne
hendes tænder var som perlemor
Hun var slank og rank, og jeg vil anta’,
cirka tyve tommer i figur
Og jeg gik på livet med Amanda
hver engang hun havde udgangstur
ja, jeg gik på livet med Amanda
hver engang hun havde udgangstur

Skæbnen kommer, når man mindst den venter
hør nu bare, hvad der mig er hændt
Sidste søndag traf vi en bekendter
og Amanda sa’ han var student
Med et smil tog han sin hat galant a’
og Amanda smilede igen
Og så præsenterede Amanda
mig studenten som en barndomsven
ja, så præsenterede Amanda
mig studenten som en barndomsven

Og vi fulgtes ad til Esplanaden,
det var lummervarmt den formidda’
og ved pavillonen spurgte raden
om vi sku’ et lille bæger ta’
Og da just der var en tom veranda
og som sagt det var et dejligt vejr
blev vi herrer enig med Amanda
om at ta’ den lille genstand der
blev vi herrer enig med Amanda
om at ta’ den lille genstand der

Du kender sikkert teksten til den. Hvis ikke, ja så er den her.

Der må synges !!

Moar, jeg skal tisse!
Skal du det, min ven?
Så gå op på loftet,
og tag tissepotten frem.

Mor, det kan jeg ikke,
potten den er fuld!
Så løb hen til vinduet,
og tøm det hele ud.

Skynd dig, skynd dig,
ellers går det galt,
dine nye bukser de er ej betalt!

Skynd dig, skynd dig,
ellers går det galt,
dine nye bukser de er ej betalt!

Prøv at synge den og du vil opdage om det er den I skal bruge til denne festsang.

Spurven sidder stum bag kvist;
Såmænd, om ej det fyger!
Kalgårdpilen piber trist
for nordenblæstens byger.
Lul – lul! rokken går
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer får arnen lue.

Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul – lul! rokken går!
tenens rappe vlnge
over fyrrebjælken sår
en skov af skygge ringe.

Far ta’r ned så tung en bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et: Amen!
Lul – lul! rokken går,
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står,
og sneen går i dynger.

Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave,
synge om “den hvide flok”
og “al hans nådegave’.
Lul – iul! rokken står!
Men dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli’r lange.

Alle kan synge med på omkvædet men kan du hele teksten?

Nu har du muligheden for at prøve for teksten til din næste fødselsdagssang er lige her.

Husk, at hver fugl synger med sit næb. Så bare gå til den.

I en dejlig have, fyldt med gylden sol,
fyldt med duft af lilje, rose og viol
møder vi hinanden, jeg er tung og træt,
du på hvide vinger svinger dig så let.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl
flyv fra blomst og til blomst, fra skjul til skjul.
Når jeg ser på dig,
ak, så tænker jeg,
hvem der bare var sommerfugl.

Er violen troløs, finder straks du trøst
tæt ved liljens varme, jomfruhvide bryst.
Men til rosens favntag snart du kaldes bort,
himlen er så blå, og livet er så kort.
Lille sommerfugl…

Lille glade flyver under himlens blå,
din er hver en blomst, som solen skinner på.
Først når jorden dækkes tæt af gyldent løv,
folder du din vinge træt og bli’r til støv.
Lille sommerfugl, lille sommerfugl -
du var glad, til du fandt dit sidste skjul.
Når jeg mindes dig
ak, så tænker jeg,
hvem der bare var sommerfugl.

Så kan du prøvesynge sangen og måske finder du den velegnet som den melodi du skal bruge til den kommende festsang eller lejlighedssang som det jo hed i ”gamle dage”.

Emil Damvig skrev i øvrigt den danske tekst. Her er den !

På den stolte skude
fjernt fra hjemmets strand
står den tavse sømand
og længes hjem i land.
Tænker, mens skibet står mod nord,
på den, som i hans hjerte bor,
på sin Lili Marleen,
på sin Lili Marleen.

Det var på en knejpe
i Marseilles havn,
at han pluds’lig hørte
det nu så søde navn;
mændene talte kun om een
med ravnsort hår og slanke ben,
kun om Lili Marleen,
kun om Lili Marleen.

Det var kærlighed ved
første øjekast,
men i dag så står han
med hende last og brast;
for da han fried’, fik han ja,
og han blev gift den næste da’
med sin Lili Marleen,
med sin Lili Marleen.

Nu har du muligheden for at synge den. For teksten kan du jo ikke huske (det hele) – så her er et uddrag af teksten – syng og find ud af, om det er en lejlighedsang på den melodi, du skal bruge denne gang.

Katinka, Katinka, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
og nu er du li’ til at spise.
Men først skal vi ha’ os en sang eller to,
og så skal Katinka og Søren til ro.
Katinka, Katinka, luk vinduet op
og hør min harmonikavise.

Jeg mindes den aften jeg mødte dig først,
jeg sad i “Cap Horn” med en bajer.
Jeg var s’gu så glad for mig sel’ og min tørst
og Brøndums de små akkelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
og han fik en skalle og du fik et kys.
Og så, ja og så ble’ du et med min tørst
og noled’ min eneste bajer.

Men skidt med en bajer, blot pigen er glad,
for janterne, de skal jo trille.
Og hver gang vi savner lidt flydende mad,
har jeg mit talent for at spille.
Så gi’r jeg en sang i en gjaldende gård,
mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår.
Så sla’r vi til Søren, til Søren bli’r flad,
Ja, så ska’ vi sør’me ha’ gilde.

Der må synges !

Hvem sidder der bag skærmen
med klude om sin hånd.
med læderlap for øjet
og om sin sko et bånd?
Det er såmænd Jens Vejmand
der af sin sure nød
med ham´ren må forvandle
de hårde sten til brød.

Og vågner du en morgen
i allerførste gry
og hører ham´ren klinge
på ny, på ny, på ny -
det er såmænd Jens Vejmand
på sine gamle ben,
som hugger vilde gnister
af morgenvåde sten.

Og ager du til staden
bag bonden fede spand
og møder du en olding
hvis øje står i vand, -
det er såmænd Jens Vejmand
Med halm om ben og knæ
der næppe véd at finde
mod frosten mer et læ.

Og vender du tilbage
i byger og i blæst
mens aftenstjernen skælver
af kulde i sydvest
og klinger hammerslaget
bag vognen ganske nær.
det er såmænd Jens Vejmand
som endnu sidder dér.

Jeg ved en lærkerede
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede
et sted, som ingen ser.

I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Dér står jeg ganske nær
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

Tak for sangen. Vi har læst og sunget den mange gange. Vi er særdeles glade og tilfredse med resultatet. Du har virkeligt fået de helt rigtige pointer med. Vi glæder os meget til at høre den blive sunget på selve dagen.

Vi overfører kr. 850,00 til din konto i Danske Bank.

Med venlig hilsen

Lis & Aage

Den er fin med kompasset!
Slå rommen i glasset
og stik mig lidt kandis all right på en spoon!
Skønt få er vi nok til
at ta’ os en grog til
Og Rosvald og Rosa er bound for Rangoon.

Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Skønt få er vi nok til
at ta’ os en grog til.
Og Rosvald og Rosa er bound for Rangoon.

Vi letter med solen!
Fra linjen til Polen
er sømandens pige parat og fidel
Men jeg kendte en pige
i Tjingatjuks rige,
hvis elskov – Guds dros! – var som krudt og kanel.

Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Men jeg kendte en pige
i Tjingatjuks rige,
hvis elskov – Guds dros! – var som krudt og kanel.

Hun var slank som en lilje,
men sort som vanilje.
Og pigens familje var sort som hun sel’.
Men alt har en ende,
og slanger har tvende,
Hun snød mig til slut med den torsk til O’Neill.

Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Men alt har en ende,
og slanger har tvende,
Hun snød mig til slut med den torsk til O’Neill.

Dog, rører det den, som
har fundet en nænsom
og blåøjet pige nordvest for Skjelskør.
Slå rommen i glasset!
For hun er kompasset,
der leder os hjem over skumslagne søer.

Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Slå rommen i glasset!
For hun er kompasset,
der leder os hjem over skumslagne søer.

Festsange og festtaler laver jeg gerne, hvis du også ønsker, der skal være sjove og personlige festsange til din fest.

Husk:

Hvad enten det er en Festsang – Bryllupssange – Konfirmationssang – Fødselsdagssange – Sang – Barnedåbssang – Sang til Sølvbryllupsfest – Guldbryllupssang – 60 års fødselsdagsfest – fødselsdagsfestsange – Lejlighedsange – ja så kom blot til mig og vi finder “Sangen” der rammer plet!

Kontakt mig:

Stig Buus Nielsen – Rolighedsvej 2 – 4000  Roskilde – Tlf.: 4632 1770 / 2452 3255 E-mail.: kontakt@festtale.dk eller ved at bruge min kontakt formular her »